Velkommen til Rungsted Kro

Der har været en kro i Rungsted igennem århundreder. Den ældste skriftlige kilde om kroen er fra begyndelsen af 1500-tallet, men ifølge tidligere museumsinspektør Lisbeth Hein, Museum Nordsjælland, har den sandsynligvis eksisteret længe inden.

Indtil slutningen af 1700-tallet var Strandvejen den vigtigste færdselsåre mellem København og Helsingør, og da Rungsted lå lige midtvejs, var kroen et passende sted at spise, overnatte og få hestene fodret.

Flere af Danmarkshistoriens berømte navne har gennem tiderne opholdt sig på Rungsted Kro, bl.a. forfatterne Ludvig Holberg og Johannes Ewald.

Ewald blev, nedbrudt af gigt og drikfældighed, sat i pleje på kroen fra 1773 til 1775, og her skrev han oden “Rungsteds Lyksaligheder” ligesom opholdet gav ham inspiration til syngespillet Fiskerne fra 1779 med den danske kongesang “Kong Christian stod ved højen mast”.

Frem til 1803 var kroen en del af den ejendom, der i dag rummer Karen Blixen-museet, men i forbindelse med en brand flyttedes kroen et par hundrede meter mod nord til en bygning, der for længst er fjernet, men som var placeret midt i dagens store lysregulerede kryds mellem Rungstedvej og Strandvejen.

Rungstedlund blev herefter udelukkende drevet som landbrug og slået sammen med de nærliggende ejendomme Rungstedgaard, Sømandshvile og Folehavegaard.

I 1879 købte Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, de fire ejendomme, og flyttede efter sit bryllup med Ingeborg Westenholz ind på Rungstedlund.

Rungsted kro i 1830’erne malet af Niels Rademacher.

I første halvdel af 1800-tallet begyndte kroen at få en ny slags kunder i form af det københavnske borgerskab, der om sommeren ønskede at 'ligge på landet' i fiskerlejerne langs Øresund. Nogle lejede sig ind på kroen, andre hos fiskerfamilierne i lejet eller på gårdene i Vallerød.

Rungsted Kro indrettede sig efter det nye publikum, og tilbød værelser med udsigt og balkon.

Strandvejen var ofte oversvømmet eller tilsandet, og de fleste landliggere kom derfor med skib fra København eller med toget til Holte, og derfra med hestevogn til Rungsted. Men da Kystbanen åbnede i 1897, blev det hurtigt og bekvemt at komme til Rungsted, og det satte gang i udviklingen af det lokale erhvervsliv.

Den driftige københavnske restauratør Theodor Fugmann så potentialet og købte kroen, som han straks udvidede kraftigt, og indrettede til et moderne badehotel, som efter datidens forhold var både luksuriøst og stilfuldt.

Rungsted Bade Hotel havde sin storhedstid omkring 1. Verdenskrig, men allerede i 1930'erne blegnede interessen for disse badehoteller langs Øresund, da de københavnere, der havde råd til at rejse på ferie, i stedet valgte at tage til Sjællands nordkyst eller til Vesterhavet.

Rungsted badehotel. Reklamepostkort fra begyndelsen af 1900-tallet.

Under besættelsen var hotellet beslaglagt af tyskerne, og allerede i 1948 blev det revet ned.

Rungsted Badehotel tiltrak det ”fine” publikum, men Theodor Fugmann vidste, at der også var penge at tjene på de mere jævne gæster, og derfor købte han omkring år 1900 en ældre ejendom på Rungstedvej, som han indrettede til en kro, hvor man kunne få et måltid mad eller bare en forfriskning til en rimelig pris uden at være iført sit stiveste puds…

…og det er netop dette koncept, der igen er kommet i højsædet efter en gennemgribende renovering, der har sikret bevarelsen af den gamle Rungsted Kro.

Rungsted Kro som den i dag tager sig ud efter den omfattende renovering i 2013/14
HISTORIEN ER SKREVET AF: T. UFFE JOHANSEN 2015,
Uffe er Christinas far 

Kilde: Museum Nordsjælland, Hørsholm. http://museumns.dk/kulturhistorie/viden-om/byen/rungsted-kro/